Borgerforeningen i Naur, Sir, Krunderup og Alstrup

I borgerforeningen arbejder vi rigtig meget med de arrangementer – store som små – der er at finde i vores lokalområde. Vi opererer i alt lige fra fastelavn og halloween over Sankt Hans og familiedag til juletræstænding. 

Derudover er vi et af lokalområdets talerør ind til Holstebro Kommune, så tøv endelig ikke med at kontakte os, og det gælder også, hvis du har en god idé til et arrangement, vi måske kan hjælpe dig med at få til verden.

Bliv endnu klogere på, hvad vi egentlig render og laver i borgerforeningen her på siden og se, hvordan du selv bliver en del af fællesskabet. Og så ellers bare rigtig mange gange velkommen til, hvis det nu er første gang, du besøger os.

 

Sådan bliver du medlem af borgerforeningen

Alle er meget velkommen til at støtte borgerforeningen gennem et medlemskab. Det koster 200 kroner pr. husstand om året.

Pengene går hovedsageligt til at afholde vores arrangementer – herunder indkøb til dem – samt opsætning af julebelysning og de fine flagstænger, vi kan sætte op ved særlige lejligheder.

Du kan melde dig ind i borgerforeningen via MobilePay 68459 eller bankoverførsel til 7600 1477769.

Vi er under alle omstændigheder rigtig taknemlige for støtten.

6 hurtige om Borgerforeningen

Naur Sir Borgerforening dækker området Naur Sir Krunderup og Alstrup. Vi er fem personer i bestyrelsen.

Arrangementer for alle

Borgerforeningen er blandt andet vært for Fællesspisninger,  Fastelavnsfest, Skt. Hans, Børnenes dag og foredrag.

Områdets talerør

Vi stiller gerne op som talerør ind i Holstebro Kommune om spørgsmål fra borgerne. Dette kan være alt fra snerydning, til reperationer i offentlige områder osv.

Nye grunde skal sælges

Borgerforeningen arbejder også på at sælge de nye grunde ved Alstrup Sø og Skovlyst.

Flagstænger til byen og til privat brug

Vi har en flagallé, der kan opstilles langs Sirvej eller Sir Lyngbjerg. Du kan også leje dem til private arrangementer for 500 kr. Kontakt formand Steen Dueholm på tlf. 2249 2536 og aftal nærmere. 

Julebelysning i en mørk tid 

Borgerforeningen står for julebelysning, som bliver sat op på Sirvej ved skolen, i Naur by og i Sir by december måned. 

Lokal Strategi Naur Sir Krunderup og Alstrup

Du kan læse om den her og downloade den 

Mød bestyrelsen her

Her kan du møde os fem, der p.t. sidder i bestyrelsen på frivillig basis.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har en idé eller et tip, som du gerne vil dele med os.

Steen Dueholm

Inge Pedersen

Sekretær og Web
tlf. 21140640
ingeorganist59@gmail.com

Marianne Sørensen

Næstformand
tlf. 40833458
mshistoriker@gmail.com

Henrik Brøde Tolstrup

Morten Bang Larsen

Medlem
tlf. 24815989
m.bang.larsen@gmail.com

Har du en god idé?

Hvis du har gode idéer til Naur-Sir Borgerforening, vil vi altid gerne høre om dem.

Det gælder hele området Naur-Sir, Krunderup, Naur Nord og ikke mindst det nye område i Alstrup.
Har du input, som vi kan gøre til virkelighed sammen, vil det være rigtig godt.

Send en mail til bestyrelsen her.

Eller fortæl din idé til et bestyrelsesmedlem i sognet, ved fællesspisning, på vejen eller i marken.

Tak for opbakningen.